Af Niels Hedvig som er forstkandidat dr. agro og ansat på Forskningscentret for Skov og Landskab, der er
en af de fire partnere i Videncenteret for Halm- og Flisfyring.
Der hersker fra gammel tid den fordom, at bøgebrænde er det bedste, mens granbrænde ikke rigtigt dur. Dette er imidlertidigt ikke rigtigt. Granbrænde er mindst lige så godt som bøgebrænde.
Ser vi først på brændværdierne, så viser mange undersøgelser, at gran har en
større brændværdi end bøg. Det skyldes, at gran og andre nåletræer indeholder små mængder af harpiks, harpiks har en brændværdi på
størrelse med fyringsolie. Forskellen er ikke særlig stor, men man kan regne med, at brændværdien i et kg granbrænde er fem procent større end i et kilo bøgebrænde - under forudsætning af, at
træet har samme fugtindhold.
Billigere og nemmere
Prismæssig er gran billigere end bøg. Det skyldes selvfølgelig, at fordomsfulde
brændekøbere foretrækker bøg. Her er tale om forskelle, som let kan udgøre tyve procent.
De fleste brændekunder er interesseret i at skove deres brænde selv. De køber en tilladelse til at hugge et bestemt antal rummeter, og så gør de arbejdet selv.
Her er gran og andre nåletræer som regel lettere at have med at gøre end løvtræer som for eksempel bøg. De fleste skovdistrikter sælger med glæde selvhugst af grantræer som udtyndes af unge bevoksninger. På grund af sidste vinters store stormfald ligger der også mange steder gran og andre nåletræer, som let kan skæres op til brænde.
Her skal man dog som selvhugger passe på. Gå ikke ind og skær brænde i et stormfald, hvori der ikke er
ryddet op af skovens egne folk. Det er for farlig.
Men er stammerne trukket fri og stødene væltet, så er her en jagt mark, der giver rigt udbytte af godt granbrænde.
Gran og andre nåletræer har en regelmæssig rund stamme, som er let at skære ud i passende stykker og som også for de fleste nåletræer er let at kløve ud, hvis stykkerne er for tykke. Derfor er det nemmere at stable brændet tæt og pænt, i forhold til
for eksempel bøg.
Tørring
Gran tørre hurtigere end bøg.
Det skyldes veddets opbygning, hvor det lette og mere porefyldte grantræ afgiver fugtigheden hurtigere end det tunge, tætte bøgetræ.
Et lavt vandindhold er en forudsætning for at opnå en ren og effektiv forbrænding, så der er igen et plus for granbrænde.
Hvorfor?
Så langt så godt. Den bedre brændværdi og den lavere pris forsyner os nu med granbrænde, der alt i alt er
cirka 25 procent mere værd end tilsvarende bøgebrænde. Men hvorfor er det så, at forbrugerne i langt
højregrad foretrækker bøg frem for gran?
Der er ingen tvivl om, at en væsentlig årsag skal findes i brændets vægtfylde. Bøg er tungere end gran og derfor anser de fleste bøg for at være et bedre brændsel end gran.
(se tabel)
Træart
Tørt træ
Index
Avnbøg
790 kg/m3
122
Bøg, eg, ask og lignende
600-650 kg/m3
100
Lind, pil, el, poppel
400-500 kg/m3
72
Lærk, bjergfyr
550 kg/m3
85
Rødgran, sitka- og ædelgran
400-450 kg/m3
68
Blev brænde handlet pr. kg, så ville gran være lige så meget eller lidt mere værd end bøgebrænde. Imidlertid foregår handlen med brænde næsten altid i rummeter, og der betyder grantræets mindre vægtfylde, at pr. rummeter køber man en brændværdi på cirka totrejedele af bøgs - under forudsætning af samme mængde fugt. Heller ikke
det er imidlertid helt rigtigt. Der er mere træ i en rummeter granbrænde end i en rummeter
bøgebrænde. Det skyldes, at granbrænde er rundt og mere regelmæssigt end bøgebrænde og derfor lettere at stable
tæt.
Gran er ikke til pejsen
Gran spytter gløder på samme måde som eg. Derfor er det ikke egnet til pejs, hvor bålet må afskærmes med et net. Men vil man spare fyringsolie,
skal man heller ikke fyre i en pejs. Brug en god brændeovn - så er der til gengæld også noget at hente.
Selv fyre jeg udelukkende med gran - og gamle aviser.
Hvis brændeovnen har fast bund uden rist, så prøv at lægge en stabel aviser på 10 cm i bunden af ovnen og tænd derefter op ovenpå aviserne med en “trekantsopstilling” af
grantræ.
Aviserne der er meget tørre, afgiver en brændbar gas, der let antændes. Ilden
brænder sig hurtigt til træet og temperaturen kommer op på det niveau, der skal til for sikre en effektiv og ren
forbrænding. Aviserne omdannes langsomt til varme og aske. Husk ikke at bruge
glittet papir. Det giver en frygtelig masse aske.
Endelig skal man tænke på, at man ved fyring med gran skal være mere påpasselig med luften end ved fyring med bøg. Lidt mindre mindre luft og granbrænde
brænder lige så længe som bøg.
Værdi
Regnes det hele sammen, så svare én rummeter granbrænde til ca. 150 liter fyringsolie i brændværdi og en rummeter bøg til cirka 200 liter fyringsolie - under forudsætning af, at der er tale om
rimeligt tørt brænde.
Det er let at få adgang til selv at skove gran til brænde og alt i alt spare man ikke så få penge i sammenligning med bøg.
Husk at et kilo tørre aviser har cirka samme brændværdi som en halv liter fyringsolie.
Prøv at veje en søndagsavis, og se hvor meget olie den kan erstatte.
Web
master Per Christensen, Svendborg
Siden er sidst opdateret 27-04-09